Gå til hovedindhold
Netbib forside

Netbib.dk har fået nye klæder.

Netbib.dk har, med støtte fra DDB, fået ny hjemmeside og vi er glade for, at vi nu kan lancere den nye side, hvor fokus bl.a har været, at skabe større overskuelighed og lettere adgang til indlæg fra de enkelte netbiblioteker.

På den nye side, er det nu muligt at orientere sig i de forskellige nyheder via en lille teasertekst. Hvis du har lyst til at læse hele nyheden, klikker du dig blot ind på indlægget via ’Læs mere’. Dette resultere i en overskuelig side og at de forskellige nyheder fra netbibliotekerne optræder på lige vilkår.

Alle nyheder er nu tagget med netbibliotekets navn, så du nemt kan finde alle nyheder fra den enkelte tjeneste via ’Kategorimenuen’ i højre side. På den måde er det nu ikke længere nødvendigt, at scrolle alle netbibliotekernes indlæg igennem, for at finde et tidligere indlæg, som det var realiteten på den gamle side.

Via top-menuen på den nye side er det forsat muligt at finde alle nyhedsbrevene som vi sender ud hver mdr. Derudover er det også forsat her, at du finder statistik for tjenesterne og en samlet oversigt med links til de forskellige netbibliotekers markedsføringsmaterialer.

Foruden den nye hjemmeside har vi også fået nyt layout i nyhedsbrevet fra Netbib. For at tilgodese reglerne vedr. GDPR har vi skiftet nyhedsbrevs leverandør og anvender nu HeyLoyalty. Derfor vil du også oplever ændringer i udseendet af nyhedsbrevet. Med det nye nyhedsbrev er fokus også at skabe enkelhed og større overskuelighed, så du også her nemt og hurtigt kan orientere dig i de nyheder der har relevans for dig. Hvis du ikke allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, kan du gøre det via tilmeldingsfeltet øverst i højre side på netbib.dk

Både hjemmesiden og nyhedsbrevet er blevet udviklet i nye systemer, derfor vil du også kunne opleve at vi arbejder med indhold og opsætning den næste tid. Alt arbejde med siden vil være med fokus på, at det skal være let for dig at finde nyheder og relevant indhold fra de enkelte tjenester.

Målsætningen med den nye hjemmeside er også, at skabe mulighed for tættere samarbejde mellem de forskellige netbiblioteker, så vi fremadrettet også kan styrke hinanden og vores formidling til bibliotekeme enkeltvis og på tværs af tjenester.

Netbib.dk er netbibliotekernes kanal hvor vi ønsker at informere og kommunikere til medarbejderne på landets biblioteker, så du altid kan være opdateret på det seneste nye fra de forskellige tjenester. Derudover byder vi også gerne kommentarer på de forskellige indlæg velkommen, hvis du har spørgsmål eller indspark i relation til de enkelte indlæg.

Vi håber at du vil tage godt imod den nye side og nyhedsbrevet.