Gå til hovedindhold
Kvinde med lydbog og tekop

Årshjul 2021 for eReolen og Go

Igen i år har eReolens redaktion udarbejdet et årshjul for temaer, kampagner og aktiviteter i 2021. 

Der er både et årshjul for eReolen og eReolen Go, og begge årshjul kan findes i footeren på de respektive hjemmesider:

Download eReolen årshjul 2021

Download eReolen Go årshjul 2021

 

Præsentation af eReolens brede katalog

De nye årshjul giver et overblik over, hvilke temaer, genrer og fokusområder, eReolens redaktion har planlagt i årets løb. eReolens eksterne reaktion tager udgangspunkt i undertemaerne, når de skriver artikler og laver karruseller, og forlagene har desuden mulighed for at anbefale titler, som passer ind i de planlagte temaer. På denne måde sikrer vi, at eReolens katalog præsenteres så bredt som muligt, samt at brugerne bliver mødt af alsidige og relevante anbefalinger indenfor de udvalgte temaer. 

 

Plads til aktuelle temaer

På de to årshjul for eReolen og eReolen Go er det også muligt at se, hvilke aktiviteter, mærkedage og kampagner, der er planlagt i løbet af året. Begge årshjul vil løbende blive opdateret, hvis der kommer nye aktiviteter eller lignende til. Der er desuden altid plads til at sætte fokus på aktuelle temaer, som ikke kan planlægges på forhånd. Formidlingen på eReolen og eReolen Go er altså ikke begrænset til temaerne fra årshjulet, men årshjulet er udgangspunktet for formidlingen og skal sikrer, at vi når omkring et bredt udsnit af temaer i løbet af året. 

Årshjulene for 2021 er udarbejdet i samarbejde med Litteratursiden, Aarhus bibliotekerne, Aalborg bibliotekerne og Københavns biblioteker.

 

Ved spørgsmål til årshjulet kan man rette henvendelse til:

Dagmar Seeberg (ang. eReolens årshjul)

Emma Alnor (ang. eReolen Go's årshjul)