Skip to main content
Christian Ertmann Christiansen, DBC fortæller om Læsekompasset på Bogforum 2019.

Bliv klogere på Læsekompasset

Læsekompasset var på programmet ved de informationsdage, DBC holdt i Ballerup, Vejle og Aalborg i slutningen af november.

Her delte vi både viden fra vores brugerresearch om, hvordan læsere finder vej til deres næste bog. Og vi demonstrerede, hvordan du som litteraturformidler kan bruge Læsekompasset som et professionelt værktøj, når bibliotekets gæster beder om din hjælp til at finde en god bog.

Det var dejligt at se så mange og mærke den store entusiasme for litteraturformidling, der tager udgangspunkt i brugerne og deres læsning.

Hvis du og dine kolleger ikke havde mulighed for at deltage på informationsdagene, har I stadig chancen for at få besøg af Christian Ertmann-Christiansen for at høre, hvordan jeres bibliotek får mest muligt ud af Læsekompasset, fx ved et medarbejdermøde eller lignende. Kontakt Christian på cec@dbc.dk.

Læsekompasset er:

  1. et værktøj til litteraturvejledning og professionel dialog mellem dig og biblioteksbrugeren
  2. en skærmløsning til selvbetjening i biblioteksrummet – med forslag til bøger, der er hjemme i filialen, og uden eksponering af private oplysninger/login
  3. hjemmesiden laesekompas.dk med inspiration og personaliserede forslag til brugeren og mulighed for at bestille til afhentning på biblioteket.
  4. redskab til nyt indhold til bibliotekets eksisterende kanaler: nye metadata om læseoplevelsen til hjemmesiden, delbart indhold til Facebook, støtte til udstillingsdesign

 Læs mere på laesekompas-pro.dk

 

Comments (0)