Gå til hovedindhold
Børnebiffen logo

Børnebiffen.dk til de yngste

Tak til bibliotekerne som har taget rigtig fint imod Børnebiffen.dk. Over 70 biblioteker har omtalt og delt opslag om Børnebiffen.dk på deres sociale medier og hjemmeside. For de biblioteker, der har lyst til at omtale Børnebiffen endnu mere, har vi skræddersyet fem små tekster til formålet. Den første er til introfilmen, som I finder ved at klikke på ovenstående link.

De næste fire tekster har alle et link under teksten, som kan indsættes ved opslag på SoMe. Herved genereres en visning af den pågældende film i opslaget.

 

Filmskat til de yngste  

Glæd dig til at møde Karla Kanin, Vitello og Orla Frøsnapper. Eller gå på opdagelse blandt de 400 søde, sjove og finurlige film for de yngste, som Børnebiffen.dk tilbyder.

Børnebiffen.dk er et helt nyt tilbud til børn og deres forældre. Her kan alle bibliotekets brugere få adgang til en enestående filmskat, som er skræddersyet til de 3-7-årige. 

Kig med her, og bliv inspireret til at se film med de yngste:

 

Græs

 

 

FILMSKAT TIL DE YNGSTE: DEN LILLE FUGL OG LARVEN

Nu kan du og dine børn se den søde tegnefilm om en lille fugl, der bor i et træ. En dag opdager den en larve, som æder bladene, men da fuglen forsøger at hive larven væk, falder de begge ned. Så dukker ræven op, og fuglen og larven må tage flugten sammen. Mon de slipper væk fra den sultne ræv?

Det nye Børnebiffen.dk viser Den lille fugl og larven - og I kan også se endnu flere filmperler for de 3-7-årige på sitet.

https://bornebiffen.dk/vaerk/99813

 

Fugl trækker en larve

 

HJEMMEBIO TIL DE YNGSTE: FANTASIVEN

Hvad er bedre end gode film med ungerne i sofaen? Det nye site Børnebiffen.dk byder på 400 film for de 3-7-årige. 

Vi kan varmt anbefale den søde og finurlige film Fantasiven, der handler om en ensom dreng, der får en helt særlig ven - nemlig en tændstikmand - som spreder glæde og hjælper drengen på vej mod nye venskaber:  

 https://bornebiffen.dk/vaerk/115040

 

 2 drenge ved bord

 

SKAL VI SE EN FILM? 

Robotten og hvalen er en varm, ordløs fortælling om den hjælpsomme robot, Lobo, der elsker planter og sin lille robothund, Banjo. På en gåtur til stranden opdager Lobo en strandet hval, der straks må hjælpes tilbage i vandet. Det er en farlig opgave når man – som robot – er fuld af elektronik og derfor slet ikke tåler vand. Mon de klarer den?  

Se Robotten og hvalen på det nye Børnebiffen.dk, der har mere end 400 filmskatte på plakaten til de 3-7-årige:  

https://bornebiffen.dk/vaerk/116780

Robot

 

FIND EN GOD FILM

Zebraen elsker sine striber, men hvad gør den, når striberne ikke vil makke ret? Se den lille sjove tegnefilm Zebra, der handler om, at selvom ting ikke altid er, som man ønsker det, kan det alligevel ende godt.  

Det er det nye Børnebiffen.dk for de 3-7-årige, der viser Zebra - og skulle I have lyst til at se flere film, så er der 400 at vælge imellem på det nye site. 

https://bornebiffen.dk/vaerk/94842

 

Zebra