Buggi for Nota-brugere
Nota Bibliotek stiller nu Buggi.dk til rådighed for sine brugere. Det betyder, at børn med læsevanskeligheder, fx ordblindhed, langt nemmere kan finde frem til bøger, de har lyst til at læse, ved hjælp af de let aflæselige emojier og figurer i Buggi.
Rent praktisk fungerer det sådan, at elever med adgang til Nota, bare skal vælge Nota på listen over skoler og biblioteker. Så viser Buggi de titler, de har adgang til via Nota – og der er link direkte til bogen i Nota.


Hvis du vil vide mere om Nota og DBC DIGITALs samarbejde om Buggi:
Læs artiklen på DBC's hjemmeside 'Emojier hjælper børn med læsevanskeligheder med at opdage bøger'
Abonnement:
For folkebiblioteker er Buggi indeholdt i abonnementet på inspirationsværktøjet for voksne, Læsekompasset. Man kan dog også abonnere på Buggi alene. Læs mere om abonnement på Buggi på DBC's hjemmeside.