Gå til hovedindhold
Lytteklub_ældre_eReolen

Digitale bøger til ældre

Hvem er de ældre og hvordan kan eReolen med fordel bringes i spil overfor denne målgruppe?

Projektet ’Ældre, livskvalitet og digitale bøger 2.0’ har haft til formål at introducere eReolen over for ældre borgere og skabe læselyst og sociale arrangementer i tilknytning til anvendelsen af e-bøger og lydbøger.

Projektet er gennemført og afviklet i 2021/2022 med støtte fra Kulturstyrelsen og er blevet til i et samarbejde mellem eReolen og bibliotekerne i Stevns, Varde og Aarhus. eReolen, som er en del af Det Digitale Folkebibliotek, har varetaget projektledelsen.

Projektet har haft til formål at udvælge, afprøve og videreudvikle tre af de koncepter, som blev præsenteret i håndbogen Ældre, livskvalitet og bibliotekets digitale bøger, fra 2019.

Målet med Ældre, livskvalitet og digitale bøger 2.0 har været at skabe nogle praksisnære og relevante cases for de ældre borgere, som bibliotekerne i landets kommuner, kan lade sig inspirere af og let kan tilpasse deres lokalmiljø. Desuden har projektet haft fokus på at skabe materialer, som alle landet biblioteker kan anvende i forbindelse med formidling af koncepterne til de ældre.

På et webinar den 23. marts blev de tre cases og materialer fra projektet præsenteret for landet biblioteker med positiv respons.

Er du interesseret i projektet og des materialer, eller søger du bare inspiration til hvordan du formidler til de ældre borgere. Så kan du se/læse mere på https://ereolen.dk/tema/koncepter-til-aeldre-borgere. På denne side finder du håndbogen hvor alle resultater og erfaringer fra projektet er blevet samlet. Yderligere finder du her alle de materialer, som der er blevet udarbejdet i projektet og som kan anvendes af alle landets biblioteker.