Skip to main content
Billede af den nye webserie fra eReolen Go samt logo

eReolen Go lancerer webserie!

D. 4. december udkommer første afsnit af webserien ”Suget ind”, der skal booste læselysten hos de 7-12-årige. Serien udkommer på YouTube og på eReolen Go’s app og hjemmeside. 

Webserien Suget ind er eReolen Go's nye satsning, som går ud på at omlægge litteraturformidlingen til video og derved inspirere børnene på deres præmisser i det format, de foretrækker og på de platforme, hvor de færdes. 

Serien inspireret af populære formater til målgruppen fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes.  

 

Børnene kommer til orde  

Første sæson af ”Suget ind” består af 18 korte og skarpe afsnit fulde af sjov, bøger og gode snakke om, hvorfor det er fedt at læse. Seeren inviteres ind i bøgernes verden af tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott, men det er især børnene selv, der kommer til orde og fortæller om deres læseglæde og deres bedste, sjoveste, pinligste og mest uhyggelige læseoplevelser. Med “Suget ind” er det ambitionen at facilitere samtaler om bøger og læsning – blandt børnene selv. 

 

Serien kan ses på eReolen Go’s app og website, og hver mandag og fredag udkommer et nyt afsnit på eReolen Go’s YouTube-kanal. Du kan allerede nu se traileren for serien HER

Fra den 4. december vil det være muligt at downloade markedsføringsmateriale som fx skærmgrafik, SoMe-opslag og korte versioner af udvalgte videoer på eReolen Go's hjemmeside.

 

Webserien ”Suget ind” er skabt i samarbejde med produktionsselskabet Big Brain Productions og 12 super seje drenge og piger i alderen 10-15 år. 

Comments (0)