Skip to main content
eReolens efterårskonference

eReolens Efterårskonference

Kalder alle digitale bibliotekarer, biblioteksmedarbejdere og -ledere! 

D. 15. november afholder eReolen efterårs-konference i Middelfart. I år skal det handle om trends og tendenser inden for lydbøger, ebøger, digitale børneformater og podcasts – og vi tør godt love, at det bliver en spændende dag!

Konferencen er for alle, der arbejder med (eller blot interesserer sig for) ebøger, lydbøger og den digitale udvikling inden for bogbranchen.

Oplægsholderne er:

Michael Moos-Bjerre: Har beskæftiget sig med analyse af den digitale biblioteksudvikling gennem en årrække – og har bl.a. udarbejdet rapporten Digital biblioteksstrategier for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Med fokus på de digitale bøger og udviklingen i det felt giver Moos-Bjerre et bud på, hvordan bibliotekerne kan udnytte de digitale materialers potentiale.

Sölve Dahlgren: Journalist, forfatter og chefredaktør for det svenske bogsite Boktugg.se, der tager læserne med bag kullisen i bogbranchen. Dahlgren vil give os et indblik i den digitale udvikling i den svenske bogbranche.

Susanna Sommer: Prisbelønnet radio- og podcastproducent og ekstern lektor i radio på SDU. Sommer vil præsentere de stærkeste trends inden for podcasts og lyduniverset lige nu og fortælle, hvorfor og hvordan lyd og stemmer skaber fascinerende fortællinger.

Sarah Mygind: Ph.d.-stipendiat i digitalisering af børnelitteraturen ved Aarhus Universitet. Mygind vil give et indblik i, hvordan den aktuelle medievirkelighed og digitaliseringen påvirker børnelitteraturen og dens udtryk og fortælle om nye udviklinger inden for den digitale børnelitteratur.

Tilmeldingen til dagen foregår via dette link, hvor du også kan læse mere om dagen:
https://centralbibliotek.dk/workshop/ereolens-efter%C3%A5rskonference-trends-og-tendenser-inden-digital-l%C3%A6sning-og-lyd


 

Comments (0)