Gå til hovedindhold
Litteratursidens generalforsamling

Generalforsamling 2019

Litteratursiden afholder Generalforsamling den 21. marts kl. 12.00-15.30 på Middelfart Bibliotek. Vi byder på en let frokost kl. 12.00.

Vi opfordrer til at det først og fremmest er ledelsesrepræsentanter fra bibliotekerne, som deltager i Generalforsamlingen. Der er mulighed for at stille op til bestyrelsen og deltage i Litteratursidens strategiske arbejde og udvikling, herunder i det tætte samarbejde med Danskernes Digitale Bibliotek. Interesserede kandidater kan give besked til Lise Vandborg på lva@aarhus.dk eller meddele det på dagen.

Vi lægger op til den strategiske diskussion med oplæg og debat om læsning, og hvordan vi fremmer læselysten med følgende oplægsholdere:

  • Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved SDU og formand for det nye bogpanel: ”Status for danskernes læsning og bogbranchen”.
  • Pia Henriette Friis, bibliotekschef på Kolding Bibliotek og formand for BCF: ”Hvordan bibliotekerne kan være med til at fremme læselysten gennem fællesskaber”.

Efterfølgende debat mellem de to oplægsholdere og med deltagerne om hvordan bibliotekerne kan inspirere flere til at læse mere. Herefter afholdes selve generalforsamlingen med valg til bestyrelsen.

Tilmelding inden 14. marts 2019 til chefredaktør, Lise Vandborg på lva@aarhus.dk 
Endelig dagsorden udsendes den 7. marts 2019.