Skip to main content
eKursus om håndtering af din digitale arv

Håndtering af din digitale arv

Et nyt kursus om digital arv på eKurser.nu giver hjælpende hånd til at håndtere efterlivet på de sociale medier og digitale tjenester når du er død.

Cirka tre ud af fire danskere har ingen strategi for, hvad der skal sikre deres digitale arv. Men cirka halvdelen af os ønsker ikke at have et liv på nettet, når vi selv er døde og borte.
Det er en stor arv vi efterlader os i form af fotos, dokumenter, mails, sange, dagbøger og andre gemte filer. Mange af os har profiler og tilstedeværelse på en række sociale medier, e-mail-konti, digital post, billederne på mobilen og pc’en etc.

Aktuelt kursus på www.eKurser.nu viser vej gennem junglen, så du kan håndtere din digitale arv - og give den godt videre til dine slægtninge. Kurset er med introvideo og trin-for-trin guide. 
Kurset om digital arv hjælper dig med at forstå arvens omfang, tage stilling til, hvad de pårørende skal have adgang til, hvordan de får adgang og hvad skal forblive privat efter døden og lukkes ned.

Det aktuelle kursus består af tre emner: Hvad er digital post?, Digital post efter døden og Facebook-profilen efter døden.
Kurset lærer dig at tage stilling til, hvordan din Facebook-profil skal leve videre og hvordan du får dig en eftermælekontakt, der giver mulighed for at downloade de mange minder, inden profilen bliver slettet. Også hvordan pårørende kan få slettet Facebook-profilen, hvis den afdøde ikke selv tog sig af det i livet.

 

På Digital post-kurset lærer du blandt andet om, hvordan slægtninge kan få læseadgang efter dødsfaldet, både før og efter skifteretten har afsluttet skifteretssagen. Der ligger typisk vigtige dokumenter i den postkasse, som de pårørende har brug for til selve sagen i skifteretten.

Der kommer flere dele til kurset om digital arv i foråret 2019.

Der er produceret en pr-pakke til formidlingen i biblioteket her: https://drive.google.com/drive/folders/1IdTDqsLBIg_56uF6LTQ0UOwiLwx3MAVK

Comments (0)