Gå til hovedindhold
Grafik fra eKurser.nu's kampagne om digital sikkerhed

Hold hackerne ude med eKurser.nu

En række nye kurser på eKurser.nu kan hjælpe med at gøre pc'en, tableten eller smartphonen mere modstandsdygtig overfor digitale luskebukse i forklædning af filer og software. De er omdrejningspunktet for en ny kampagnepakke bibliotekerne nu kan benytte for at gøre borgerne mere it-sikre, og kan fint benyttes i sammenhæng med kampagnen "Vi holder hackerne ude".

Det digitale selvforsvar handler om at beskytte sig mod malware, ransomware, phishing og cookies, lave sikre forbindelser med VPN og huske backup til Windows 10.

Digitaliseringsstyrelsen har netop været ude på mange biblioteker og undervise i brugen af materialerne i deres kampagne "Vi holder hackerne ude" og eKurserne kan fint supplere og være det man kan give borgerne med hjem, når de har glemt hvordan det nu lige var.

Men det skal jo være synligt for borgerne at man kan få hjælp, og derfor har ekurser produceret en pr-pakke som bibliotekerne kan bruge på flere forskellige måder:

  • Benyt teaserfilmene på bibliotekets skærme
  • Del opslag på Facebook og andre sociale medier
  • Nyheden "Digital sikkerhed" ligger i BPI'en - klar til brug på bibliotekets website.
  • Lav en spændende eksponering, med emnematerialer knyttet til kampagnen "Digital sikkerhed"
  • Udsend pressemeddelelsen til lokal presse
  • Informere lokal it-cafe, ældresagsafdelingen mv.
  • Og så selvfølgelig benytte kurserne på bibliotekets fysiske kurser

Dette er blot nogle ideer til hvordan bibliotekerne kan gøre en forskel for at øge borgernes it-sikkerhed.

PR-pakken til "Digital sikkerhed" findes samlet her: http://www.ekurser.nu/om-ekursernu#pr.

Det er disse kurser PR-pakken reklamerer for:

Backup med Windows10

I Windows 10 findes der en nem mulighed for, at du kan lave backup af dine vigtige data. Lær i kurset, hvordan du gør, og om du vil lave automatisk eller manuel backup

http://www.ekurser.nu/kursus/553

Ransomware
Det er en type malware, hvor udefrakommende tager din computer som gidsel og prøver at afpresse dig til at betale for at få adgang til dine egne data. På kurset lærer du at øge din sikkerhed inde under indstillinger. http://www.ekurser.nu/kursus/552

VPN - Krypter dit internet
VPN står for Virtual Private Network eller virtuelt privat netværk. Det er en teknik, som laver sikre og tit krypterede forbindelser over internettet. På kurset lærer du at surfe sikkert og anonymt på internettet gennem VPN-forbindelser.
http://www.ekurser.nu/kursus/557

Digitalt selvforsvar 1 -  Beskyt dine data: tre ting du jævnligt skal gøre
http://www.ekurser.nu/kursus/503  

Digitalt selvforsvar 2 - Beskyt dine data: Blokér for cookies med Ghostery
http://www.ekurser.nu/kursus/504

Cookies
En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger eller se lagrede oplysninger på din pc, smartphone, tablet. Den er der for at indhente data om brugeren.
http://www.ekurser.nu/kursus/326

Phishing
Phishing er et internetfænomen, hvor du bliver udsat for forsøg på at få udleveret dine kreditkortoplysninger eller dine login-oplysninger til NemID til nogen, der f.eks. udgiver sig for at være fra Skat eller anden myndighed og store virksomheder. Kurset ruster dig til at opdage en falsk mail og, hvordan du skal forholde dig, hvis du modtager en falsk mail.
https://www.ekurser.nu/kursus/301

Beskyt dig med Malware-bytes/Anti-malvare
Malware betegner forskellig software og programmer, der gør skade på computeren.
http://www.ekurser.nu/kursus/465


Backup til Windows 10
Det handler blandt andet om at lave sikkerhedskopier af dine filer og kunne gendanne dem. Du lærer at indstille computeren til automatisk backup.

http://www.ekurser.nu/kursus/553