Gå til hovedindhold
ios app

Hent eReolens nye app til iOS

eReolens helt nye app til iOS ligger nu klar i App Store og er lanceret for brugerne. Foruden et lækkert nyt design indeholder den nye app en masse forbedringer – bl.a. mere formidling og inspiration, forbedret søgning og mulighed for hurtigt at fortsætte læsning og lytning via play-knappen i bundmenuen, så man undgår unødige klik for at komme i gang med sin bog. I den nye app kan du desuden finde både engelske titler fra eReolen Global og podcasts.

Læs mere om appens nye funktionalitet her.

Den gamle eReolen-app vil være at finde i App Store resten af året under navnet "eReolen gammel".

Appen til Android er under udvikling og følger senere på året.

I første omgang lanceres den nye iOS app ikke med nye reader og player-komponenter, men planen er, at de fornyes først i 2019.

Den nye iOS app bliver løbende forbedret over det næste stykke tid, så anbefal brugerne at hente den nyeste opdatering, hvis de oplever fejl. Hvis der er input til appen, så skriv endelig til eReolens support. Du kan desuden få svar på spørgsmål om den nye app i vores FAQ på hjemmesiden. FAQ’en er også synlig i appens menu under ”Hjælp.”

Hjælp os endelig med at sprede nyheden om appen til brugerne. På eReolens hjemmeside under ”Presse” og ”PR-materiale vedr. eReolens app” ligger der markedsføringsmateriale, som kan bruges til at fortælle brugerne om den nye app på bibliotekernes hjemmesider og i det fysiske biblioteksrum. Der ligger også en nyhed i BPI, som kan benyttes på bibliotekernes hjemmesider. Nyheden hedder ”Hent eReolens nye app til iOS.”