Gå til hovedindhold
Kampagnebanner for åbning af Faktalink og Forfatterweb under Coronakrisen

To livliner til opgaveskrivningen

Som støtte og inspiration til de mange skole- og gymnasieelever, der lige nu arbejder med deres skoleopgaver hjemmefra, har vi besluttet at åbne Forfatterweb & Faktalink, så begge tjenester lige nu kan benyttes uden login.

Vi vil holde Forfatterweb & Faktalink åbne for alle indtil sommerferien. 

For at informere så mange undervisere som muligt om det, offentliggør vi fra i dag en bannerkampagne på en række af de mest benyttede undervisningsportaler som folkeskolen.dk, herunder også Folkeskolens fagportaler for danskfaget og historie & samfundsfag, skoleliv.dk, gymnasieskolen.dk og magasinetskolen.dk. 

Vi vil også i de kommende dage iværksætte en kampagne, der retter sig mod de mange forældre, der i disse dage har fået opgaven som hjemmeundervisere. I denne kampagne  vil vi orientere bredt om alle bibliotekernes digitale tilbud. Både de, der retter sig mod læring, opgaveskrivning og frilæsning i undervisningssammenhæng, men også de mere oplevelsesorienterede tilbud for både børn og voksne.