Gå til hovedindhold
Grafik til temaet om "Din digitale arv"

Mere om det digitale dødsbo

Omkring 75 procent af alle der lever i Danmark har ingen strategi for, hvad der skal sikre deres digitale arv. Men omkring hver anden ønsker ikke et liv på nettet efter døden. Det paradoks viser tal fra Foreningen Liv & Død.
Udfordringen med at håndtere vores digitale tilstedeværelse er til tage og føle på.

Mange af os efterlader en stor arv i form af fotos, dokumenter, mails, sange, dagbøger og andre gemte filer. De ligger på vores profiler på en række sociale medier, e-mail-konti, digital post, billederne på mobilen og pc’en etc.

I efteråret lancerede eKurser.nu et kursus "Din digital arv", som hjælper med at forstå arvens omfang, tage stilling til, hvad de pårørende skal have adgang til, hvordan de får adgang, og hvad der skal forblive privat efter døden og lukkes ned. Men emnet er så omfattende at kurset her i foråret er blevet udvidet. Det består således nu af fem dele:

Hvad er digital post? Digital post efter døden og Facebook-profilen efter døden plus de to nye, der er kommet til i marts 2019: Giv andre adgang til dine filer og Din gmail efter døden.
Hermed får man hjælp til at tage stilling til, hvordan ens profil skal leve videre, og hvordan man får sig en eftermælekontakt, der giver mulighed for at downloade de mange minder, inden profilen bliver slettet. F.eks også hvordan pårørende kan få slettet Facebook-profilen, hvis den afdøde ikke selv tog sig af det i livet.

 

På Digital post-delen lærer man blandt andet om, hvordan slægtninge kan få læseadgang efter dødsfaldet, både før og efter skifteretten har afsluttet skifteretssagen. Der ligger typisk vigtige dokumenter i den postkasse, som de pårørende har brug for til selve sagen i skifteretten.

Til temaet findes en pr-pakke, der kan bruges til formidlingen på bibliotekerne. Den kan hentes her: http://www.ekurser.nu/pr