Gå til hovedindhold
grafik

Skal jeres bibliotek vinde?

Skal I være 'Årets biblioteksformidler af digital litteratur'?

Igen i år uddeler eReolen en pris til 'Årets biblioteksformidler af digital litteratur'.

Vi ved, at især årets covid-lockdown har givet anledning til nye og spændende formidlingsindsatser og onlineevents på bibliotekernes platforme.

Nominer jer selv

Har I gjort en særlig indsats i formidlingen af ebøgerne og de digitale lydbøger i år? Så skulle I tage at nominere jer selv til prisen! Send os en lille beskrivelse (og gerne nogle billeder) af konceptet på hanw@aarhus.dk

Indsatsen kan være alt fra et flot billede på Instagram til udstillinger i biblioteksrummet eller et webinar om digitale bøger. Vi er interesserede i hele spektret, så vi kan dele de gode eksempler med resten af landets biblioteker.