Gå til hovedindhold
kampagne

Stor kampagne for eReolen Go

eReolen Go har fået lavet helt nyt markedsføringsmateriale, og det fejrer vi med en stor kampagne for børn og unge, der lanceres d. 6. maj. Under navnet ”Læs med ørerne” sætter vi i hele maj måned fokus på formidling af eReolen Go og af lydbøger til børn og unge på biblioteker landet over – vi håber, I vil være med!

Vi har fremsendt en trykt folder til biblioteker i alle landets kommuner med inspiration til gode lydbøger for tre forskellige alderstrin og information omkring, hvordan man kommer i gang med at bruge eReolen Go. Lige til at lægge frem på jeres bibliotek.

Konkurrence

I forbindelse med kampagnen udlodder eReolen Go også et par fede Apple Beats-hørertelefoner, og vi håber, at I vil være med til at fortælle jeres brugere om konkurrencen. Sådan gør I:

  • Gå ind på www.ereolengo.dk/maj-kampagne 
  • Her finder I en plakat samt et konkurrenceark, som kan printes og distribueres på biblioteket
  • Indsaml brugernes besvarelser. Konkurrencen løber til og med d. 31. maj. Herefter sendes besvarelserne til eReolen Go med posten eller på mail til natk@aarhus.dk, og vi trækker en vinder, som vi kontakter og sender præmien til.

Konkurrencen er GDPR-godkendt. Bemærk dog, at brugernes besvarelser skal opbevares sikkert.

Nyt markedsføringsmateriale

Vi håber også, at I vil tage godt imod vores nye markedsføringsmateriale. På www.ereolengo.dk/content/markedsfoeringsmaterialer (eller i footeren på eReolen Go) finder du et link til alle vores nye materialer. Her er både formater til tryk, storskærme og webbannere tilpasset DDB-CMS’et. Skulle du mangle et bestemt format eller lignende, er du velkommen til at kontakte os!

Lyttehjørne

I hele maj måned har vi frikøbt ekstra titler til eReolens lyttehjørne. Titlerne er frikøbt, så de må afspilles i biblioteksrummet. - skriv til natk@aarhus.dk, hvis du gerne vil have adgang til titlerne.

Titlerne i maj er Morten Dürrs ”De forbyttede tissemænd”, Leigh Baduros ”Kragens kald”, Lene Dybdahls ”Nøglens vogtere”, Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtveds ”Dig og mig ved daggry” og Sarah Engell og Sanne Munk Jensens ”Tag gaden tilbage”.

De frikøbte titler kan fx anvendes til at skabe lyttehjørner i biblioteksrummet eller i forbindelse med en udstilling om kampagnen.

Hvis du har nogen spørgsmål til kampagnen eller til eReolen Go generelt, er du altid meget velkommen til at skrive til Nanna Taudahl Kjær på natk@aarhus.dk.