Gå til hovedindhold
Tre unge piger med telefoner

Unge og sociale medier

Tre ud af fire 13-23-årige bruger dagligt sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok. Det påvirker unges vaner, sprog og relationer og spiller en afgørende rolle i deres relationer og udviklingen af deres identitet. Brug af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at bruge medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre. Et eksempel herpå er en omfattende sag fra januar 2018, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om distribution af børneporno, fordi de havde delt seksuelt krænkende video- og billedmateriale med en dreng og en pige på 15 år. Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres oplevelse af at mistrives, være stressede og ensomme.

Læs mere i artiklen “Unge og sociale medier”