Gå til hovedindhold
grafik eReolen

Nye aftaler med forlagene i 2023

Nye aftaler med forlagene om indhold i 2023

eReolen har fået en række gode aftaler til 2023. Den største del af samlingen fortsætter ufortrødent som altid, og vi har stadig de tre velkendte udlånsmodeller: Klikmodel, hvor titlen er tilgængelig, men der kan være lokale restriktioner. Licensmodel, hvor det kan være nødvendigt at stille sig i kø, og abonnementsmodellen – også kendt som de blå titler - hvor der ingen grænser er, fordi der er betalt for uhindret adgang for alle på forhånd.

Andelen af licenstitler har været faldende over årene, som forlagene selv mister interessen lidt for at inddæmme udlån på eReolen, og andelen af titler i abonnementsmodellen øges. Lindhardt & Ringhof øger med alt, der er udkommet i 2022. Hele Tellerups katalog inkl. de titler, der udkommer i løbet af året, er med. Gyldendal mere end fordobler deres B/U-titler til ca. 1.400. Hertil kommer 2.400 nye podcast-episoder stigende til 4.200 i løbet af de næste to år.

For at holde betalingen til den store abonnementsordning lidt i ro har vi ændret aftalen med Lindhardt & Ringhof en smule. Vi får flere titler for de samme penge, men de mest populære titler i ordningen kan flytte fra abonnement til klik i løbet af året – en udvikling vi kommer til at holde nøje øje med. Det bliver også spændende at se, om alle de nye podcasts kan gøre eReolen til en mere anvendt podcastplatform.