Gå til hovedindhold
Stingray Qello Concerts

Vejledning til Qello i Libby

Bibliotekets digitale musikstreamingtjeneste Stingray Qello Concerts indeholder koncerter og musikdokumentarer om musik fra den rytmiske til den klassiske scene, hvor både de store og de små pladeselskaber er repræsenteret. Under koncertoptagelser er du sikret den bedste plads, og de veldrejede dokumentarfilm om og med legendariske musikere og komponister giver indblik i historierne om tilblivelsen af berømte albums og enkelte numre samt musikernes arbejdsprocesser. Indholdet er af høj kvalitet, og det samme er billede og lyd og oplevelsen.

Bibliotekerne har tilbudt tjenesten i nogle år, men for nylig er indgangsvejen ændret således at man skal benytte appen Libby. Mange biblioteksformidlere klager over at den kan være vanskelig at formidle til brugerne pga. den komplicerede adgang.

eKurser.nu har produceret denne videovejledning, der viser, hvordan man får adgang og bruger Stingray Qello Concerts.