Gå til hovedindhold
eReolen Go og Fantasyfestival præsenterer: FANTASYBINGO

Aktivitet: Fantasybingo

eReolen GO og Fantasyfestivalen præsenterer: FANTASYBINGO!

I anledningen af Fantasyfestivalen i Esbjerg d. 16.-17. september udlodder eReolen Go og Fantasyfestivalen Fantasybingo. Her kan børn og familier deltage og vinde fede bogbakker og fribilletter til hele familien.

Esbjerg Kommunes Biblioteker afholder Fantasyfestivalen, og der er lagt op til en storslået fejring af fantasygenren, når festivalen byder på mange store oplevelser, der kan bringe store og små sammen om glæden ved fantasien og magien.

 

Hvordan er dit biblioteket med?

Hvis I har lyst til at tilbyde aktiviteten til jeres brugere i børnebiblioteket, kan I gøre det ved at:

  • Indrette en lille udstilling med bøger indenfor genren, der henvender sig til børn mellem 7-12 år
  • Vedlægge en folder + guide til eReolen Go, hvor de kan finde tusindvis af e- og lydbøger i fantasygenren. Folderne finder I her.
  • Udskrive Fantasybingo-pladen og lægge en stak frem.
  • Hænge sedlen med ”Sådan deltager du” op. 
  • Indsamle og trække et lod blandt jeres lokale børn, som I sender til fantasyfestival@esbjerg.dk senest d. 24. august, hvorefter Fantasyfestivalen udvælger tre vindere blandt alle dem, der har deltaget i lodtrækningen.

 

For at være med skal børnene:

  • Udføre og sætte kryds ved mindst 4 udfordringer
  • Udfylde og aflevere bingopladen til deres lokale bibliotek senest d. 23. august 2023

Så er de med i lodtrækningen om tre præmier med fede bogpakker og fribilletter til festivalen.

Vinderne udtrækkes d. 1. september, og vinderens forældre får direkte besked.

 

OBS: Hvis I har deltaget i Fantasybingo de tidligere år, vil I bemærke, at der er sket en ændring i måden, børnene deltager på. Nu skal de aflevere den udfyldte bingoplade hos jer på deres lokale bibliotek, hvorefter I trækker et lod lokalt, som I sender til os. Herefter udvælger vi tre vindere. Denne proces er tiltænkt at gøre det nemmere for børnene at deltage. Tidligere har deres forældre skullet sende den udfyldte bingoplade direkte til Fantasyfestivalens mail, men det har desværre været en hæmsko for mange.

Vi håber, at I vil støtte op om konceptet ved at promovere Fantasybingo og ved at vælge en lokal vinder blandt jeres lånere, så vi kan få bredt glæden ved fantasygenren endnu længere ud.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at skrive til Lærke Toftdahl, redaktør på eReolen Go (otml@aarhus.dk).