Gå til hovedindhold
Lea Marie Løppenthin

DR Romanklubben: Løppenthin

Litteratursiden præsenterer en video med Lea Marie Løppenthin. I april er hendes roman Livet går over sine bredder til debat i DR Romanklubben 2023.

Videoen har til formål at understøtte jeres litteraturformidling i biblioteksrummet og jeres digitale platforme. I kan downloade film og undertekster til brug på jeres Facebookside, hjemmeside og digitale skærme. Se og brug videoen her.

'Livet går over sine bredder' er en fabulerende kollektivroman om liv og relationer centreret omkring begravelsesfirmaet Cyklus. Cyklus lader de afdøde genindgå i kosmos i en sekulær og klimavenlig proces. Vi konfronteres med spørgsmål, der udfordrer vores forståelse af liv og død, tid og rum. En original og formeksperimenterende sci fi-klimafortælling om kompostering af mennesker og genopstandelse.