Gå til hovedindhold
Personer fra Kursk

Film i september til 0 point

I september er 0 point-filmen ’Kursk’, som er en nervepirrende historisk thriller.

Filmen er baseret på den russiske tragedie fra 2000, hvor ubåden Kursk (K-141) forliser i Barentshavet med sin 118 mand store besætning.
 
Historien følger både besætningens kamp for at overleve efter en eksplosion ombord og de desperate forsøg på at redde dem. Filmen skildrer den klaustrofobiske og farlige situation, som besætningen står over for, vi følger de dybt bekymrede koner og deres frustrationer over for myndighederne, der nægter at fortælle nyt om besætningens tilstand, og redningsaktionen, der går politik i på grund af spændinger mellem de russiske myndigheder og den internationale hjælpeindsats.
Filmen har en imponerende rollebesætning, herunder Matthias Schoenaerts, Léa Seydoux, Colin Firth og Max von Sydow.
 
Thomas Vinterbergs film er karakteriseret ved deres rå ærlighed og evne til at fremkalde stærke følelser i publikum. Han formår at dykke ned i menneskets dybeste hjørner og udforske de mørkeste aspekter af vores natur. Hans værker tvinger os til at stille spørgsmål ved vores egne handlinger og samfundets normer. Med sin evne til at skabe en autentisk atmosfære og trække fremragende præstationer ud af sine skuespillere, forbliver Vinterberg en af filmverdenens mest bemærkelsesværdige og indflydelsesrige instruktører.


Thomas Vinterberg debuterede med spillefilmen ’Festen’, der er et fremragende familiedrama og den første Dogme-film. 

Alle brugere – også de, som er løbet tør for point, eller hvor bibliotekets månedsbudget er opbrugt – får her mulighed for at se en film, uden at det koster biblioteket noget. Vi opfordrer til, at filmen omtales som en film, der kan ses uden brug af point, fremfor gratis.


Se fire af Thomas Vinterbergs film på Filmstriben