Gå til hovedindhold
Personer deltager i oprør i Belarus

Folkeoprøret i Belarus

Belarus – tidligere kendt som Hviderusland – er et land i Østeuropa, beliggende mellem Polen og Rusland. Landet har en omtumlet historie med mange krige og konflikter. Landets præsident Aleksandr Lukasjenko bliver omtalt som ‘Europas sidste diktator’, og fra vestlig side anses hans regime som brutalt og undertrykkende. I forbindelse med præsidentvalget i 2020 kulminerede utilfredsheden med udbredte protester imod styret, hvilket førte til voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter. Lederen af oppositionen, Svetlana Tikhanovskaja, blev personificeringen af oprøret mod Lukasjenko. Hun måtte dog forlade Belarus af frygt for sin sikkerhed.

I maj 2021 blev et fly, som havde en systemkritisk belarusisk journalist ombord, tvunget til at lande i Belarus, hvor journalisten blev anholdt. Det førte til, at EU lagde et markant stærkere pres på Lukasjenkos styre igennem sanktioner, som blandt andet skulle ramme Belarus’ eksport. Modsvaret fra Lukasjenko har bl.a. været at bruge migranter fra Mellemøsten til at afpresse EU i en eskalerende konflikt på grænsen til Polen.

Læs mere i artiklen ”Folkeoprøret i Belarus”