Gå til hovedindhold
personlige anbefalinger

Personlige anbefalinger i eReolen

En ny opdatering af eReolen-app’en er klar til brugerne i App Store og Google Play. Opdateringen indeholder mulighed for at få personlige anbefalinger.

Med den seneste opdatering vil de brugere, som har accepteret opsamling af data, kunne modtage personlige anbefalinger i en boghylde øverst på forsiden.

 

Det er formålet med de personlige anbefalinger, at brugeren kan få inspiration til næste læse- eller lytteoplevelse, baseret på de titler som brugeren tidligere har lånt.
Visning af boghylden med de personlige anbefalinger kræver, udover accepten, også, at brugerne har lånt nogle titler og været aktiv i appen.

 

Projektet går nu ind i den afsluttende fase, som vil evaluere og justere algoritmerne for både ”Noget der ligner” og ”Anbefalet til dig”.

Der er tilføjet  ’beta’ i overskriften på anbefalingerne for at indikere for brugerne, at der stadig arbejdes med forbedringer.

 

Personaliseringselementerne er en del af PAPPS-projektets leverancer. PAPPS er et projekt støttet af DDB og er et samarbejde mellem eReolen, Odense og Aarhus Kommunes Biblioteker.