Skip to main content
grafik suget ind sæson 2

Suget Ind - sæson 2

Litteraturformidling på børnenes præmisser

Video er den uden sammenligning den mest populære medietype blandt de 7-12-årige, og serien er inspireret af dét, børnene allerede kender til fra eksempelvis YouTube og DR Ultra. Desuden medvirker 12 børn selv i serien, hvor de deler deres læseglæde og snakker med hinanden om en masse gode bøger – til inspiration for alle, der ser med. De medvirkende børn er i alderen 9-13 år og kommer fra hhv. Galten, Vejen, Roskilde, Aalborg, Løkken, Haderslev, Egtved, Lunderskov, Risskov, Fredericia og Aarhus.  

 

Ny børnevært og talkshowformat

Tv-vært og biblioteksformidler Rasmus Ott vender tilbage i 'Suget ind', hvor han med de skøreste sketches forener litteraturformidling med masser af sjov. Som noget nyt får han selskab af medværten Frida på bare 11 år.

Super seje Frida står desuden i spidsen for det helt nye talkshow 'Suget ind-panelet', hvor hun inviterer sine gæster ind i studiet til en god snak om bøger. Her kommer gæsterne også med deres personlige boganbefalinger til seerne, så der er garanti for masser af inspiration til den næste bog! Du kan se teaseren til det nye talkshow lige her.

Sæson 2 af 'Suget ind' består af intet mindre end 20 afsnit, der løbende bliver udgivet på eReolen Go's app og hjemmeside samt på YouTube.

 

Se traileren til den nye sæson her.
Se eller gense sæson 1 her.

 

Comments (0)