Gå til hovedindhold
Trist dame med mobiltelefon og ødelagt computerskærm

Undgå misbrug med to-faktor.

Der er stor fokus på sikkerhed og misbrug ved forskellige digitale tjenester. En ting, der kan hjælpe en godt på vej til at undgå misbrug af ens konto, er to-faktor godkendelse eller to-faktor bekræftelse. eKurser.nu har lavet en kort guide til, hvordan du sætte To-faktor på din Facebook og Google konto. Princippet for opsætning kan ofte overføres til mange andre tjenester, og det er slet ikke så besværligt. 

Dit brugernavn og din kode kan blive lækket, hacket eller opdaget af andre, som så kan logge på din konto og misbruge din adgang. Med to-faktor sætter du et ekstra lag kode på, så det også kræver en godkendelse via din mobiltelefon eller tablet. Du gør det dermed ekstra besværligt for andre at få adgang til for eksempel din mailkonto eller konto på sociale medier. Princippet er det samme som du kender fra MitID, hvor du også ofte bruger din telefon eller tablet til at godkende et login. Du finder ofte muligheden for at oprette to-faktor på din profil på den enkelte tjeneste, hvor du kan ændre i sikkerhedsindstillingerne.