Gå til hovedindhold
eReolen Go_Nomineret til Klods Hans-prisen 2023

Suget ind nomineret til pris

eReolen Go's webserie for børn, Suget ind, er nomineret til Klods Hans-Prisen 2023!

Klods Hans-Prisen uddeles hvert år af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og gives til en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen. Klods Hans-Prisen er en anerkendelse af en særlig indsats for at udbrede kendskabet til børnelitteraturen til en større kreds. Tidligere vindere af prisen tæller blandt andre Manuskriptskolen for børnefiktion og Albus Festival

Den populære webserie, Suget ind, indeholder sjove sketches blandet med boganbefalinger med fokus på barn-til-barn-formidling, og seriens første tre sæsoner har flere end 1.000.000 visninger. Fjerde sæson udgives løbende i efteråret 2023. Se med på eReolen Go og eReolen Go's YouTube-kanal.

Klods Hans-Prisen uddeles på BogForum lørdag den 4. november kl. 13.30 med efterfølgende reception kl. 14.00.