Skip to main content
Naturtema

Tema i april: Natur

I april måned vil eReolen understøtte den naturlige trang til udendørslivet og de grønne kulisser, der ruller ind over landet. Det vil vi gøre sammen med Bibliotekernes Temasamarbejde og Danmarks Radio, der ligeledes har stort tema om natur i ugerne 16-20.

Det sprudler og spirer uden for i denne tid, og som et tiltrængt afbræk midt i isolationen og hjemmets fire vægge drages mange af den friske luft, udflugter og gåture i det grønne eller af havens gøremål og aktiviteter.

I april vil det derfor vrimle med inspiration til haveliv, udendørs aktiviteter for hele familien, overlevelse og camping - og dykke ned i litteraturen, hvor mødet med naturen, drifter og lyster, og menneskets hang til at tæmme og forstå naturen er et eviggyldigt emne. Også de mere moderne tematikker omkring bæredygtig livsstil, økologi og klima vil blive bragt i fokus med artikler, karruseller og anden formidling i løbet af måneden.

Ifbm. et projekt rettet mod forældre til børnehavebørn har vi desuden lavet et nyhedsbrev, der inspirerer til digital forårslæsning med børnene, ”Det kribler og krabler”. Det kan man finde og bruge ved f.eks. at sende det videre her:

https://drive.google.com/file/d/1dqbiN1HXgWhFsqJMyiOzTJEafTzCyFk6/view

Find den formidling og inspiration, som allerede nu og løbende vil blive lagt på eReolen på vores inspirationsside til bibliotekerne her: https://ereolen.dk/tema/tema-i-april-natur

Artikler vil desuden blive delt via BPI, og billederne kan findes via et link på inspirationssiden.

Comments (0)